Counter Strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.

 
 

Danmarks ældste og største turnerings og event arrangør indenfor esport/gaming

 
 
csHOME

csHVAD ER ESPORT?
csOM SLAP.dk

csREGLER
strikeSPONSORER

Counter StrikeKALENDER
Counter StrikeCS 1.6
Counter StrikeCS SOURCE
Counter StrikeCZ

slapSLAP LIVE / EVENTS
slapSLAP CUPS
CounterSERVERLISTEN

Counter StrikeNYHEDER
Counter StrikeNYHEDSBREV
slapARTIKLER
slapINTERVIEWS
slapBLOGS
CounterFORUM

slapDOWNLOADS
slapFOTOGALLERI

strikeLINKS
strikeTILMELDING
strikeKONTAKT
strike
strikeAVANCERET SØG
Zahid ButtLOGIN

sui
Zahid Buttby multibit
 

19-05-2024   
Tidligere afholdte events
SLKS#10 Oktober 2006 - 1100 deltagere

Rapport  Resultat

EVENTSPONSORER


Der er rigtige mange der har stillet nysgerrige spørgsmål omkring SLKS#10 :D Jeg vil derfor denne gang prøve at lave min evaluering lidt anderledes så I kan få de svar I har søgt. Jeg har altid været lidt forsigtig med disse evalueringer da de ellers kan virke som en stor bortforklaring omkring de få problematikker der har været på stedet. På den anden side synes jeg det er vigtigt at give baggrunden for de beslutninger der bliver taget både før og under eventen.

Først og fremmest hvorfor valget netop faldt på 1500 deltagere og hvorfor det netop skulle være Ballerup Super Arena.



Jeg har jo kæmpet med forskellige medier i lang tid nu - enkelte af dem har jeg arbejdet med i mere end 1år. Op til forberedelserne kunne jeg fornemme at nu var der ved at være hul igennem – men der er aldrig noget sikkert før man reelt set har en endelig aftale eller noget på skrift. Derfor var det vigtigt for os at lande eventen et sted som jeg på forhånd kunne forvente ville skubbe medierne den sidste vej. Det var fra mit synsvinkel, mega vigtigt for dansk eSport at tage skridtet med medierne fuldt ud nu.

Ved Super Arenaen er der, som ved alle andre steder, fordele og ulemper.
Fordelen var i bund og grund navnet som jo er tilknyttet store events af alle arter, det være sig sport, musik, messer osv. Om man vil det eller ej, så trækker navnet en hel del.
Dertil er der ret gode faciliteter med maser af toiletter, bade, udluftning, varme, flotte omgivelser og ret behageligt når nu vi skal være der i 4-5 dage.
Udover prisen, som var billigere end deres listepriser, men alligevel en mundfuld for os, så var den største ulempe at der ikke var plads på gulvet til alt det vi ville – dvs. vi blev nødt til at skille spillerne fra alle de andre aktiviteter vi ellers havde arrangeret.

Arenaen blev altså valgt primært på basis af den store interesse fra mediernes side.
Normalt ville dette ikke være afgørende for os, men dansk eSport trænger til at gevaldigt løft generelt, og det var hvad jeg vurderede vi kunne gøre ved at lande eventen i Super Arenaen.
Resultatet kom også prompte – med dækning på morgen TV, TV Avisen, P3, TV2 Lorry, DR.dk, nrk.no og et hav af magasiner og blade, fik vi hvad vi kæmpede for.

Jeg håber med det store arbejde vi har lagt i det, at have hjulpet lidt til med at give et mere rigtigt billede af dansk eSport end der generelt er i samfundet.



Deltagere
Vi opdelte et antal pladser til de forskellige turneringer, og ud fra det kom vi frem til ca. 1300-1500 mand. BF folket fik 500 pladser – det var i overkanten, hvilket jeg også havde med i tankerne, men med EAs dedikation var vi pladsmæssigt nødt til at være sikker på at være forberedt hvis BF folket pludselig vågnede op.
Eventen som sådan var en underskudsforretning i den helt store stil, men med ca. 1000 mand og en god bankrådgiver kunne vi stadig magte det.
Det endte så desværre med at de almindelige BF hold ikke støttede op ordentlig, men stadig nok til at vi kunne gennemføre det, med en rimelig dækning..
Det krævede dog at vi onsdag brugte hele dagen på at ringe til alle dem der ikke var helt afklaret med deres tilmeldinger – det var en hård kamp, men det lykkes til sidst og bordplanen kunne falde på plads meget tidligt torsdag morgen. Nogen der vil betale en tlf. regning?

Hele tilmeldingsprocessen var dyb utilfredstillende. Alene onsdag aften havde vi noget der lignede 30 ændringer og en person alene skiftede hold 4 gang på samme dag. Lyner kom på en uretfærdig opgave med at ændre temmelig mange navnskilte on location. Det er ganske enkelt for svært at arbejde med, så der vil blive lavet nogle kraftige justeringer omkring dette til næste gang.

Ellers vil jeg skyde på at der torsdag aften allerede var noget i retning af 65 % af alle deltagere, og hyggen bredte sig ret hurtigt, hvor alle fik hilst på hinanden, drukket en pils og hvad de nu ellers fik prøvet af aktiviteter på stedet. Alt i alt vurderer jeg stadig torsdagen som en god investering for alle parter.

Gæster
Vi havde sidste gang i Herning haft store problemer med tyveri, derfor valgte jeg at lukke af for gæster i spilleområdet. Der var dog en del folk med tilknytning til holdene og spillere som fik tidsbegrænset adgang. Lidt snørklet løsning, men det virkede efter hensigten. De eneste problemer vi rendte ind i var tyveri ude på parkeringspladsen hvor nogle havde efterladt deres maskineri i bilen og en anden der havde glemt sin GPS i forruden af varevognen. De fik begge ubehagelige besøg. Jeg ringede på et tidspunkt til politiet, og de indvilgede i at tage nogle forbyggende runder forbi arenaen i løbet af weekenden.
Alt i alt rundede vi ca. 550 gæster i løbet af eventen, hvilket må siges at være ganske tilfredsstillende.

Rygning
Der er rigtige mange der har whinet over vores rygepolitik. Det endte da også med at vi ændrede det. På trods af ændringen er det lidt sørgeligt at konstaterer at dem der whinet mest slet ikke kom....... Ellers må vi bare konstater at forholdene i hallen med højt til loftet og god udsugning gjorde at røgen stortset ikke var til at mærke.

Turneringerne
Det er ofte at jeg har hørt fra folk der beklager sig over at der ikke er nok kampe til dem. De bruger en masse krudt på at rejse, sætte op, forberede osv. og ender så med ganske få kampe. Så jeg havde bedt vores turneringsansvarlig McKnight om at sikre et turneringssystem, der gav så mange kampe som overhovedet muligt, hvilket også ville passe fint med en turneringsstart allerede fredag morgen.
Desværre var der rigtige mange der skrev at de ikke kunne sikre et fuldt hold før sent fredag, så vi flyttede turneringsstart lidt sent på dagen men det betød også at kampene ville blive lidt presset.

Turneringsstrukturen og forholdene gjorde dog at der var lidt forskel på holdenes aktivitet. Nogle hold havde mange kampe i rap, imens andre havde mere luft mellem kampene. For især CSS og BF gik det helt galt ved afslutningsrunderne da kampene var meget tætte og gik på overtid både en og 2 gange, så vi endte med meget sene finaler.
Til gengæld kan vi så glæde os over nogle mega interessante og pirrende kampe.

Ellers vil jeg gerne rose både deltagerne og turnerings admins for at holde en høj kampgejst og aktivt medvirke til at få det hele til at glide så smertefrit som muligt. Det var en fornøjelse at se så mange kampe blive spillet i god stil rundt omkring.

Tak til Gaming.dk, Xplayn og Bfgeeks for at hjælpe med seeds mm.

Teknikken
Ligesom sidste gang havde gutterne i teknikken rigtigt godt styr på deres ting. Der var et par mindre udfald i nettet, men de blev løst hurtigt, og vi kunne glæde os over at det bare fungerede.

Lightpartner.dk havde endnu engang sikret os lækkert lys på scenen.

Øvrige aktiviteter
Vi havde annonceret en del ”udenoms aktiviteter”.
Bl.a. havde Viewsonic og Dlink bordfodbold med, Cocio havde sikret et poolbord fra Søren Søgaard, Sennheiser og Qpad havde meget innovativt lejet en klatrevæg, Aurora, Speed Link og Razer havde sat et Racarosæde med noget rallykørsel op, Dansk Metal med en speciel konkurrence og EA havde sikret sig et hyggeområde med konsoller.

Jeg havde aftalt med Lizzard at ebold.dk skulle stå for Fifa, og når han nu efter eget udsagn var gammel pool mester fik han også fornøjelsen af at drive poolen. Cheroz fik æren af at lege med Quake turneringen.
Disse ekstra konkurrencer er ikke til at bygge ind i et program i forhold til de almindelige turneringer, så vi aftalte at konkurrencerne kørte mellem-de-officielle-turneringer-agtigt-ting.
Jeg var i modsætning til tidligere ikke meget med i disse konkurrencer, hvorfor jeg ikke helt ved hvordan det gik. Når vi engang får lavet en evaluering af det, så har vi basis for at juster efter behov til næste gang. Men en stor tak skal de i hvert fald have for at ville tage sig af det


HLTV Jeg havde kontaktet hltv.org, men grundet rejser kunne de desværre ikke stille op denne gang.
Vores egen teknik fik lidt af en opgave med TDC linien, hvor de brugte en hel dag. De kunne ikke forstå at der ikke vare mere båndbredde i det leverede stik end de kunne måle. Det viste sig efter en hel dag sammen med TDC og kommunens teknikere at der var flere stik i hallen og det var det forkerte vi havde fået anvist.
Forsinkelse betød bl.a. at deres forberedelser med både hltv, turneringssystem osv. blev kraftigt forsinket. Det lykkes os ikke at etabler hltv under eventen, hvilket jeg beklager på det kraftigste.

Storskærm /projektor / lærred
Viewsonic havde bestilt 2 store lærreder og projektorer. Lærrederne ankom, men projektorerne, som ligger i en prisklasse af kr. 30.000 per styk forsvandt under transport. Det meste af onsdagen forsøgte Viewsonic at fremskaffe andre projektorer, og de prøvede endda at låne nogle fra kunder – det lykkes ikke, og vi måtte nøjes med den lille storskærm ved cafeteriet.

Crew
Grundet økonomien var vi nødt til at passe meget på med besætning af crew, så det blev kun sat til det der var nødvendigt. Desværre mistede vi nogle undervejs – en blev kørt på sygehus, en anden var tæt på at ”gå under” og kørte hjem, og et par andre ranede infektioner og virus til sig.
Så gulvcrew var ret belastet, og flere af folkene fra de andre grupper måtte give en hånd med. Det skal siges at vi fik en stor hjælp med nattevagter af profanity og nogle gutter fra nextnews.dk, hvilket jeg er dyb taknemmelig for – det sikrede at gulvcrewet fik sig noget tiltrængt nattesøvn.
TN1AP kæmpede med vagtordningerne og på trods af den uretfærdige og hård kamp, lykkedes det hele holdet at holde deres opgaver kørende ganske fornuftigt.

Sponsorer
Vi har aldrig tidligere haft så mange aktive sponsorer med, og efter hvad jeg lige kan vurdere så var der godt besøg omkring deres aktiviteter.
En stor tak skal lyde til Sennheiser, Qpad, Razer, Speed Link, Aurora, Cocio, Dansk Metal og naturligvis EA for at løfte aktivitetsniveauet.
Tak til Sandberg, Creative, NorthQ, Intelligepad, Getitcard, og CFP for støtten til den meget store pulje af hardware præmier.
Tak til Lightpartner.dk som endnu engang sikrede os noget lækkert scenelys - dejligt at arbejde med folk der ved hvad de har at gøre med.

Imma og DR.dk
Imma var som sædvanligt på stedet med udstyr og mandskab til driften af livestream og alle otagelser. DR stillede deres servere til rådighed samt Christina Høier fra P3 til underholdning.
Dertil havde DR både en TV producer og teknikere tilstede som havde for opgave at sikre teknikken på DR.dk Playeren som kørte fra dr.dk/tv/ var forholdsvis ny, og SLKS var det første event hvor den skulle misbruges. Der var en del problemer i starten, men med lidt bøvl fik de styret den af til at køre ordentlig. Med ca. 68.000 visninger må det siges at den også fik lidt af en opgave at streame al det data ud.

Det langvarige samarbejde med Imma er begyndt at bære frugt, og således kunne jeg se en ganske god kvalitetsløft af opgaverne, og jeg håber at både Imma og DR vil holde fast i den gode udvikling vi nu har gang i.

Til kommentering af kampene havde vi hentet Michael "dip" Haupter og Phillip "QuiSh" Rasmussen – hvilket de gjorde til UG. Dog havde QuiSh et par gange svært ved at holde sine kasketter adskilte.

Billeder og filmklip
Der er optaget filmklips til den helt store guldmedalje. Udvalgte filmklips, kampe etc. vil være til download på slap.dk som vi vil annoncer efterhånden som vi kommer igennem den store datamængde.
De første klip er allerede oppe.

Grebo fra Imma sad den ene nat og pillede med det optaget materiale. Ca. kl. 04.00 eller deromkring blev jeg lige stoppet på en af mine natterunder og præsenteret for resultatet – en rigtigt lækkert trailer fra eventen. Den kan nu hentes fra vores download sektion……

Der er blevet taget en del billeder fra eventen, og her følger nogle af dem jeg har fanget:

http://www.slap.dk/galleri/igallery.asp
http://www.alexanderflemming.dk/slks
http://xplayn.com/7164
http://www.qpad.se/modules/news/article.php?storyid=395

Generelt
Alt i alt kan jeg se tilbage på en event som bar præg af ekstra store udfordringer, men også en event hvor udfordringer blev løst på en tilfredsstillende måde.

Jeg vil meget gerne sende en meget stor og hjertelig tak til alle deltagerne som endnu engang sikrede os et rigtigt godt event og gav os basis for at fortsætte kampen med at få danske events sat på det internationale gaming kort. Specielt deltagernes disciplin med afvikling af kampene og tålmodigheden ved flaskehalse er blevet et særpræg for SLKS. Det var en rigtig nice oplevelse.

Stor tak til sponsorerne som gjorde det muligt at afvikle eventen – det er ikke muligt at lave disse events i Danmark uden støtte fra erhvervslivet.
Kigger vi på vore sponsorer kan vi med glæde konstater at når først vi har lavet en aftale så holder den også i fremtiden - dvs. vore samarbejdspartnere vælger fortsat at støtte SLKS og ligaen generelt.

Kæmpe tak til crew som endnu engang viste at de er værdig til titlen Danmarks bedste Gaming Crew
Thumbs til alle, og vi glæder os allerede til at se jer alle i aktion næste gang i påsken.......................

Overall crew:
- TN1AP
- Lyner
- S73
- MightyButt
- Nayena
- Poker
- Nikolaj.LP
- Søren G
- Lau C
- Batti
- Bambi
- Mandahl
- Lobotomy
- KFT
- Assam

Tournament head admin:
- McKnight

CS 1.6 admins:
- Lazer
- mynde

CSS admins:
- DBK
- StOnEi

BF2 admins:
- Pajser
- Zino (BFgeeks)

WC3 admin:
- Doomschild

Fifa admin:
- ebold.dk

Quake:
- cheroz

Technical crew:
- Furtox
- Shim
- bblaster
- Oribaka
- mormor

SCENE, LYS ETC.:
- Lightpartner.dk
- Stig Meyer

MEDIA
SLAP - Divinity, Petrolic. Pharis
Xplayn.com - Mark, teth, Domi, Lizzard (+ Leo + Lau), _WHAT, Ares, Apollo
gaming.dk - Research, Naxx, TC
nextnews.dk - kspr, Emer, klimox-
BFgeeks.dk - Tenzer, Sinc, ST
Future-Event.dk - BigBenja, Dakmisha
DR - Christina Høier, Martin, Troels, Rolf
IMMA - Robert samt alle hans diciple :)


Tidligere events
Fotogalleri
Eventforum


 
Counter Strike - counterstrike
Counter Strike - counterstrike

Counter strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.


© slap.dk * optimeret til 1024 x 768 * optimeret til IEX 5.0
 
 
MOVIES

DR - Danish Esport Awards 2007
SLAP LIVE Tappehallen Cult Party (zip-36MB)
SLAP LIVE Ballerup Superaren (zip-13MB)
Battlefield Nordisk Mesterskab (zip-5MB)

INTERVIEWS