Counter Strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.

 
 

Danmarks ældste og største turnerings og event arrangør indenfor esport/gaming

 
 
csHOME

csHVAD ER ESPORT?
csOM SLAP.dk

csREGLER
strikeSPONSORER

Counter StrikeKALENDER
Counter StrikeCS 1.6
Counter StrikeCS SOURCE
Counter StrikeCZ

slapSLAP LIVE / EVENTS
slapSLAP CUPS
CounterSERVERLISTEN

Counter StrikeNYHEDER
Counter StrikeNYHEDSBREV
slapARTIKLER
slapINTERVIEWS
slapBLOGS
CounterFORUM

slapDOWNLOADS
slapFOTOGALLERI

strikeLINKS
strikeTILMELDING
strikeKONTAKT
strike
strikeAVANCERET SØG
Zahid ButtLOGIN

sui
Zahid Buttby multibit
 

19-05-2024   
Tidligere afholdte events
SLKS#7 Super PLAY marts 2005 - 230 deltagere

Rapport  Tilmeldte  Kampe/resultat

MAIN SPONSOR


EVENTSPONSORER


Den 25. 26 og 27 marts 2005 løb SLKS#7 Super PLAY af stablen.

Næste gang vil jeg lige kigge kalenderen igennem inden jeg planlægger 2 events lige overnpå hinanden.

Crewmembers:

Teknik
  • dART
  • BBlaster
  • Stranger
  • Uli
  • Hyper
Overall crew
  • LeBOWski
  • Poker
  • MightyButt
  • John Doe
  • Ferox
  • Noah
Turneringen
  • Joe Cool
  • Redfern
  • McBrain


Tak for et fedt lan.
Som med alt andet godt, har også lans en ende. Således kan vi nu med tilfredshed se tilbage på et, på alle måder rigtigt godt SLKS#7 Super PLAY i Herning.

Næppe var vi kommet hjem fra SLKS#6 Razer Svendborg, før vi fandt ud af at påsken havde rykket sig med næsten 3 uger. TOTAL unfair når vi nu for første gang skulle have 3 stk. events op og køre, for at afspejle de 3 største landsdele. Men sådan er det bare - vi sprang ud i det fra det ene event til det andet - det havde vi jo lovet. Således startede forberedelserne til SLKS#7 Super PLAY lige efter vi kom hjem fra SLKS#6 Razer. På med vanten og gang i telefonen, og mailklienten.

I forhold til tidligere har vi de sidste 2-3 gange forsøgt at forbedre vore events, på alle de måder vi kan. Vi er langt fra færdige, men jeg mener samtidig at vi er kommet langt med at forbedre og effektivisere hele setup-pet. Først og fremmest skulle jeg have aftalerne med vores sponsorer på plads, hvilket var lidt af en opgave rent tidsmæssigt. Alle havde jo travlt grundet de utraditionelt mange events på samme tid i marts.

Super PLAY
I første omgang fik vi aftalen på plads med Super PLAY som ville støtte eventen som hovedsponsor. Jeg er især glad for denne alliance, da Super PLAY pt. er det mest ambitiøse projekt på magasin siden. Med de rigtige ambitioner, kapital i ryggen, og et crew som kan deres kram er Super PLAY allerede begyndt at vise deres evner, indenfor levering af gaming info på en måde så man også gider læse det. Håber på sigt at samarbejdet kan udvikles til fordel for alle parter.

DLink
DLink har efter lang tids kamp valgt at lave en lanpakke som skal komme flere danske events til gode. DLink har ikke haft al det udstyr liggende, og derfor er det en temmelig stor investering de har lavet, som de nu vil stille til rådighed for de forskellige events rundt omkring i landet. Jeg synes det er en prisværdig og ganske flot måde at støtte op om gaming i Danmark. Kan vi få flere virksomheder til at tage samme initiativ, vil gaming i Danmark kunne nå nye højder - noget som er temmelig tiltrængt, da vi generelt halter grotesk langt efter gaming i de andre nordisk lande. Denne service fra DLink vil blive annonceret om ganske kort tid, og jeg skal nok give info om hvordan man kan komme i betragtning til deres lanpakke, såfremt man ønsker at arrangere events. Thumbs up for DLink :D

Razer og Sennheiser er nogle vore ældste og største støtter, og jeg behøver vel næppe skrive om deres støtte til slap.dk som har været uundværlig lige fra starten af. At de så også sidder med nogle af de bedste produkter på henholdsvis headsets og muse markedet gør jo kun støtten bedre ;-) Razer var repræsenteret med en de bedste gaming mus gennem tiderne - Diamondback som pt. høster priser globalt. Glæder mig voldsomt til at se hvad de finder på næste gang. Sennheiser kender alle jo. PC150 er i hvert fald et headset som er yndet alle steder. Det er faktisk det bedste og mest brugte headset, hvad enten vi kigger på eliten, semiproff eller bare almindelig dødelige. Sennheiser er alle steder - og det er der en grund til. Vi havde som en af de første i Danmark, lejlighed til at fremvise PC160 - sammen med en anmeldelse - som er deres nyeste skud på stammen. PC160 er udviklet i samarbejdet med SK.gaming, og efter hvad jeg lige umiddelbart kan vurdere, så bliver det endnu en boxoffice succes fra Sennheisers side af.

Sandberg
Leverede de lækre Sandberg NightCams. Et af de få webcams på markedet som faktisk kan optage rimeligt flot i mørke.

Qpad Qpad var med for første gang. Vi fik således lejlighed til at prøve deres lækre stof musemåtter. Personligt blev jeg meget overrasket over hvor godt musen kørte. Jeg glæder mig meget til at finde de endelig rammer for samarbejdet med Qpad.

Samsung
Samsung har leveret både et par fladskærme til test, samt en storskærm, som vi nød til både hltv samt landskampen lørdag. Kan kun sige en ting - vil I have en fladskærm som egner sig til spil ---> så er Samsung det bedste bud.

L.V. Erichsen
LVE leverede weber grills. Weber Grill var nok den præmie som folk snakkede mest om. Efter lidt snak sammen med LVE blev vi enige om, at det nok var et klogt træk at tage weber ind som præmie nu. Vi står jo lige foran grill sæsonen, og ved den lejlighed var det meget passende for LVE at få fokus på deres enorme udvalg af weber grills og udstyr. Jeg har selv handlet med LVE nogle gange, og kan varmt anbefale at man ser nærmere på deres netbutik, og meget store udvalg.

Cocio
Cocio var leverandør af rigtig god underholdning. Jeg tror vi fik afviklet en af de bedste Cocio konkurrencer der længe er set. I øvrigt så var de så nysgerrige, at de denne gang, 'liiige' valgte at kigge forbi.

CDprint
Cdprint.dk har for første gang valgt at støtte gaming på denne måde. Jeg er glad for at de valgte vores lan til at fremvise deres Signature Z1 printer, som kan printe direkte på CD/DVD skiver. I øvrigt så var sikkerheds scan skiverne printet med den selv samme printer.

Gamemail
Gamemail.dk er en af de ældste netbutikker, med alt hvad hjertet kan begære af spil, til både pc og konsol. Gamail.dk sponsorerede spillet - Need for Speed2 Underground. Skal I bruge spil, så er gamemail.dk abso-lut et besøg værd.

CS-Hosting
CS-Hosting leverede de CW servere vi brugte på stedet. Efter lidt forsinkelse og lidt pingpong med teknikken indbyrdes, kom det hele op at køre planmæssigt.

Øvrige sponsorer var Speedlink, TDK, Aurora, samt Alienware.

Tak til alle virksomheder for en rigtig god og uundværlig støtte.


(Udlejer hold)

Sinding G.I.F, valgte ikke bare at lægge lokaler til, men vi fik simpelthen den bedste service og velvillighed jeg nogensinde har oplevet med en udlejer. Jeg tror at der blev udviklet nogle gensidige kontakter der nok skal føre til mere sjov sammen.

Så var rammerne lagt for eventen. Tilbage manglede bare at sparke de praktiske ting i gang.

I første omgang rendte vi ind i de sædvanlige problemer med at folk ikke kunne styre deres tilmeldinger, herunder deres betaling af deltagelsesgebyret. Det er et voldsomt problem for os, da vi ikke kan lave hverken seedings, kampprogram, bordplan, navnskilte osv. før vi er 100 % sikre på hvem der kommer. Det kan vi kun vide ud fra indbetalingerne. Derfor valgte jeg denne gang at skære igennem, og slette 6 hold + en del klanløse. Hele proceduren omkring tilmeldingen vil således fremover blive opstrammet, og jeg håber folk forstår nødvendigheden af dette.

1 uge før eventen fik jeg den beklagelige meddelelse, at TDC ikke var i stand til a levere den lovede linie, da der ikke var SHDSL udstyr på den tilhørende central. I stedet fik vi 2x2 mbit/512 - ikke skide optimalt, men nok til at vi kunne gennemføre eventen. Internetlinien var godt nok ikke tilstrækkelig men dog stabil, og vi kunne glæde os over at netværket kørte med fuld fart.

Crewet mødte talstærkt op allerede onsdag, og til vores store glæde, gik hele planlægningen nogenlunde op i en højere enhed. Dog skulle der lige skaffes ekstra borde, hvilket blev gjort til UG allerede torsdag. Alle var med til at smide rundt med borde og stole.

Desværre kunne serverne ikke komme før fredag eftermiddag, og det lagde en del pres på teknikken. Men efter lidt kamp, og en hel del sved på bollerne kunne det hele sparkes i gang. På trods af en mindre forsinkelse kunne vi således afvikle turneringen planmæssigt.

På trods af flere forsøg lykkedes det os ikke at have en intern web-server med turneringssystem klar, så jeg brugte natten mellem torsdag / fredag til at fikse et midlertidigt system direkte på www.slap.dk - det vil jeg i den kommende tid bygge videre på.

Stranger havde sørget for lidt disco lys i rigtige pornofarver, som gav hele eventen en meget behageligt at-mosfære, og en rolig og tryg stemning. Meget varmt og indbydende.

Vi havde stillet den ene langside ledig, da der lige ved siden af var en del træk grundet en dør der stod på klem. Vi kunne ikke lukke døren da hovedledningen til strømmen blev hentet ind af den vej fra dieselgenera-toren. Et enkelt hold valgte dog selv at flytte over på den billige langside, og på den måde få lidt mere albuerum. Men det kolde træk gav anledning til lidt piveri rundt omkring :D Efter folk var faldet på plads, og vi kunne begynde at lukke døre rundt omkring blev det hurtigt varmt, og med lidt frem og tilbage, fandt vi ud af den ideelle temperatur på ca. 18 grader. Men jeg må da erkende at det var lidt af en udfordring at sikre både god udluftning og holde temperaturen. Jeg tror nok det lykkedes os at finde en gylden middelvej sådan nogen-lunde.

Sjov lille detalje med de lokale folk. Jeg sad kl. 04.00 og tævede pron, da to lokale ældre herrer dukkede op. Sådan lidt lettere beduggede ville de gerne høre hvor de kunne melde sig til turneringen. :D

Cocio konkurrencen var nok et af de bedste vi har oplevet med lidt ekstra sjov og spas. Vinderen endte nok op med at drikke 7 x40 cl. Cocio, eller deromkring inden sejren kunne hives hjem, og dermed indkassere en kasse Cocio til sit hold. Der er et videoklip af Cocio konkurrencen under downloads.

Slap gutterne havde igennem lang tid, faktisk igennem flere år lovet Page en omgang buksevand. SLKS#7 Super PLAY skulle vise sig at danne rammerne for at det endelig kunne realiseres. Således fik Page endelig indfriet det evige løfte om buksevand, om end det skete med lidt hjælp fra uventet hold. Faktisk var Page så venlig selv at starte bruseren, da vi havde ham på langs inden under :D Det er der kommet et sjovt klip ud af, som kan ses under downloads.

Lørdag aften var i landskampens tegn. Om end det var en lidt kedelig kamp, så var det dog til stor fornøjelse for deltagerne, som kunne hygge sig gevaldigt oppe i cafeteriet i selskab med den knivskarpe Samsung stor-skærm. Desværre var der også en enkelt der ikke lige havde forstået konceptet bag Slap.dk/SLKS, og måtte inkassere et rødt kort, og dermed en udvisning fra eventen. Der var en del nye, som ikke lige havde forstået hele budskabet omkring vores måde at gøre ting på, og det er noget vi i fællesskab skal arbejde mere intenst på i den kommende tid.


(Dimsen der fik strømmen til at gå.)
Omkring kl. 03.00 søndag morgen valgte dieselgeneratoren at strejke. Det var nu et okay tidspunkt at gøre det på, da selve turneringen var sat i bero, og folk generelt bare sad og hyggede sig - men damn sådan et strømudfald kan virkelig gøre noget for kiosksalget, for der blev edder'mame købt øl til den helt store guld-medalje. Det er vist nok første gang jeg har oplevet at næsten samtlige deltagere valgte at sidde og hygge til kl. lort. Der var proppet i hallen helt frem til kl. 04.00 - efter lidt bakseri valgte vi at ringe til elektrikeren, som stod på stedet 10-15 min. efter. 'Respekt' for det kl. lort. Der gik ikke lang tid, og svinet var oppe og køre igen.

Kiosken, Cafeteriaet og hele setuppet omkring mad/drikke virkede nogenlunde. Folk virkede generelt tilfredse med den service der blev stillet til rådighed.

Resten af turneringen forløb rimeligt gnidningsfrit og crew kunne efter en meget hurtig oprydning daffe hjemaf med en følelse af en tilfredsstillende indsats i bagagen.

Jeg kunne i hvert fald lettet og meget tilfreds, endelig se dyner i Hellerup kl. 22.00 hvor vi landede.

Stor tak til Super PLAY og de øvrige sponsorer som støttede godt op om eventen.

Tak til Sinding G.I.F, som flere gange undervejs stillede folk til rådighed til diverse opgaver.

Tak til CS-Hosting for at stille med servere.

Til sidst men ikke mindst, en meget stor tak til deltagerne og til hele vores crew. Som arrangør kunne man ikke tænke sig et bedre og mere medlevende crew og deltagergruppe - var fandme en lækker oplevelse.

GG, og ses til SLKS#8.

Tidligere events
Fotogalleri
Eventforum


 
Counter Strike - counterstrike
Counter Strike - counterstrike

Counter strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.


© slap.dk * optimeret til 1024 x 768 * optimeret til IEX 5.0
 
 
MOVIES

DR - Danish Esport Awards 2007
SLAP LIVE Tappehallen Cult Party (zip-36MB)
SLAP LIVE Ballerup Superaren (zip-13MB)
Battlefield Nordisk Mesterskab (zip-5MB)

INTERVIEWS