Counter Strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.

 
 

Danmarks ældste og største turnerings og event arrangør indenfor esport/gaming

 
 
csHOME

csHVAD ER ESPORT?
csOM SLAP.dk

csREGLER
strikeSPONSORER

Counter StrikeKALENDER
Counter StrikeCS 1.6
Counter StrikeCS SOURCE
Counter StrikeCZ

slapSLAP LIVE / EVENTS
slapSLAP CUPS
CounterSERVERLISTEN

Counter StrikeNYHEDER
Counter StrikeNYHEDSBREV
slapARTIKLER
slapINTERVIEWS
slapBLOGS
CounterFORUM

slapDOWNLOADS
slapFOTOGALLERI

strikeLINKS
strikeTILMELDING
strikeKONTAKT
strike
strikeAVANCERET SØG
Zahid ButtLOGIN

sui
Zahid Buttby multibit
 

26-04-2024   
PRODUKTANMELDELSER / TESTS
Her er alle de produktanmeldelser og test lavet af S.L.A.P

ARTIKLER - PRODUKTANMELDELSER - Razer Barracuda HP-1 Headset

Razer Barracuda HP-1 Headset

Læst 6057 gange

Mus venligts udlånt af Razer
Test udført af Joe Cool

Køb dit Razer headset i Gamingshop.dk

"Redefining Gaming Audio" står der så fint på den medbragte brochure. Det er store ord fra et firma der ellers er mest kendt for at lave mus. Spørgsmålet er så bare om Razers første headset kan leve op til det, eller om det bare er varm luft?



Razer laver fremragende mus, det ved de fleste gaming entusiaster, men derfra og så til headsets? Hvis man har fulgt lidt med på det sidste, vil man vide, at Razer foruden deres velkendte mus også har kastet sig over musemåtter. Det er et logisk næste skridt og vel forventeligt nu de laver gode gaming mus. Razer er dog efterhånden så store at de også nu bider de over mere tunge ting som keyboards, lydkort, computer højtalere og sidst, men ikke mindst: headsets. Noget tyder på at Razer arbejder efter devisen: ”Den der ikke udvikler sig går i stå”. Måske er der noget om det.

Razer Barracuda HP-1 er et stort sats, hvis man ser lidt på markedet. Der er masser af headsetproducenter, og mange af dem laver fremragende headsets. Hvad er det så der gør at razer tør satse på Razer Barracuda? Det er troen på, at de ved hvad gamere vil have, og at de kan levere det sidste nye. Og de kan altså begge dele.

Barracuda har som største nyhed fået surround lyd. Der findes andre headsets med surround, men det er ikke dem der er flest af. Razer har altså ikke forsøgt at lave et headset som alle andre, men et headset som følger de bedste i features og kvalitet. Kort og godt så lægger de med Barracuda standarden helt op på højeste niveau, og som læseren vil opdage, måske end da en tand over. Og det er vel og mærke deres første headset!

Indrømmet, jeg er gået hen og blevet meget begejstret for Razer Barracuda HP-1, og jeg har ellers haft min del af forskellige gaming headsets. Jeg har haft eller testet Sennheiser 130, 140, 150, 155, 160, Plantronics P90, Steel Sound H5 og Speedlink Medusa 5.1 surround plus det løse. Et par gange har jeg konkluderet, at det nok ikke bliver ret meget bedre, og alligevel kan man altså blive overrasket.

Headsettet - del for del



Selve designet er ikke noget man råber hurra for når man åbner pakken. Headsettet er umiddelbart som de fleste andre almindelige HI-FI hovedtelefoner man kan købe i en tilsvarende butik. Dvs. sort med sort, og så lidt sort på det sorte. Selve højtalerne er skjult i et par runde plastik ”bøffer”, som kunne være designet med en passer. Det er ikke her der er lagt den store energi i headsettet.



Mikrofonen er dog noget jeg aldrig har set før. Den er af massiv plast og leveres løs med et standard (!) stik, hvilket betyder at du kan udskifte den med en anden hvis du skulle have lyst. Den kan kun drejes rundt og ikke bøjes, som man ellers ofte ser på konkurrenternes ditto. Jeg ved ikke helt om jeg kan lide dens udseende eller ej, men den sidder helt sikkert ikke i vejen når du spiller.



Bøjlen over hovedet består af 2 stk 5-6mm ”tråde” der godt nok ligner en gang plastik, men ved nærmere eftersyn viser sig at være langt mere robuste. Jeg har ikke haft lyst til at skille bøjlen af, men det virker som metal stænger med gummi rundt om. Godt kram.
Under bøjlen sidder der et blødt gummi bånd der holder headsettet på plads hen over hovedet. Inden i hver ende af denne, er der et plastikbånd, som udvider sig, når man tager det på og tilpasser sig den enkelte. Det er testet på mit hoved (den størrelse der kan koste en kasse bajere på HH), og min bedre halvdels, som er noget mindre. Hos begge sidder headsettet godt uden at blive for løst. Pasformen ved ørene er super. Det sidder ikke for stramt på ørene, og ørene virker ikke indeklemte.

Ledningen er som den skal være. Ikke kevlar godt nok, men den er kraftig i gummiet. Den virker ikke som om den hurtigt får en løs forbindelse efter en tur under hjulet på din kontorstol. Et uundgåeligt problem, som de fleste gamere kender til. Midt på ledningen har man den obligatoriske ”klump” med volumenkontrol og on/off knap. Volumenkontrol er en underdrivelse. Der er 4 af slagsen. En stor generel, samt 2 der regulerer lyden hhv. for- og bag. Og så den sidste der bruges til ”centerhøjtaleren”. Altså helt standard 5.1 surround-agtigt. Desuden er der en variabel knap der giver mulighed for at kontrollere bassen. Fint nok med alle de indstillingsmuligheder, og det skal også være der, men mit bud er at meget få vil bruge dem. Jeg selv fandt hurtigt ud af at blæse alle de knapperne op på max og så variere bas og den generelle volumen knap.

Den generelle volumenknap er for øvrigt ret stor og ser klodset ud. Den ligner mest af alt en mobiltelefonantenne fra de gamle Ericsson telefoner. Jeg har dog hurtigt lært at værdsætte den, for den skruer ikke op og ned af sig selv, når den ligger i mit skød. Det er ellers en klassiker når man spiller og den uheldigvis bliver strejfet af en løssluppen navle eller fold (i trøjen, altså).

Der er ingen mikrofon mute knap, og tak for det. De andre headsets jeg har haft har dette været en genstand for mange problemer når ens venner pludselig ikke kan høre en tale mere. Så på hovedet i Windows, Ventrilo og teste stik der er faldet ud og lignende, inden man opdager at man har fået mutet på headsettet uden at opdage det. Mit bud er at den type knapper har givet flere problemer end de har løst.



Designet på Barracuda er i bund og grund ret neutralt. Dvs. lige indtil du sætter det til din computer og opdager de indbyggede blå lys i Razer logoet på hørebøfferne. Det ser super cool ud og det gør at headsettet lige redder æren hjem og lidt til på et ellers gennemsnitligt design.

Min personlige filosofi er at et headset først og fremmest skal være anonymt, men ved nærmere eftersyn må det godt se lidt blæret ud. Jeg har aldrig været specielt begejstret for de headsets der ligner dødsstjernen fra Star Wars delt i to, forbundet af en bøjle fra en Amerikansk Fodbold hjelm. Jeg har heller aldrig gået på hælene for de hvide eller skinnende headsets man har kunnet købe. Så hellere en anonymt et, det ligner et rigtigt headset. Lyden er langt det vigtigste men det er selvfølgelig rart at man er tilfreds med designet.

Jeg synes at Razer har gjort det godt. Headsettet er på sin vis ret neutralt, men alligevel lidt cool med de blåt lysende logoer.

Stikkene på Barracuda er mange, men nødvendige for at skabe surround lyd. Det også betyder at det er nødvendigt med et 5.1 kanals lydkort eller bedre. Det har de fleste dog i dagens Danmark, hvis man ellers har en rimelig ny computer. Eksempelvis er mit bundkort 2+ år gammelt, og havde alligevel 5.1 kanals lydkort onboard (som jeg dog ikke brugte til testen). Det betyder 4 stik i lydkortet og så et i en fri USB port. En ledig USB port er desværre et krav for at bruge headsettet, da det skal bruge strøm. Hvis man er så heldig at man har fået råd til Razers eget lydkort, der også lanceres samtidigt, kan man undlade at bruge den adapter der følger med til ledningerne. Det betyder at man kan undlade USB stikket for så får headsettet strømmen direkte fra lydkortet. Smart nok.

Kvaliteten må siges at være i orden. Der er godt nok en smule plast på headsettet, men det er helt i orden og holder vægten nede. De vigtige dele er dog af metal, og det er rart at se. Når man køber et dyrt headset, forventer man at det kan bruges længe, og ikke skal til reparation konstant. Tiden må vise om det er tilfældet med Barracuda, men det virker ikke som et søndags headset. Det har den robusthed der tyder på god kvalitet.

Installation
Når man åbner boksen headsettet leveres i slår det én at der hverken var en driver CD eller en nogen større manual med. Man finder også hurtigt ud af at der ikke er behov for nogen af delene. Der er kun vedlagt en folde-ud ”Kvik Start Guide”, og den der indeholder selve guiden kun ¼ del af pladsen. En anden ¼ del er billeder og reklame, mens den sidste ½ del er oversættelser til 9 sprog, heriblandt Dansk. Folderen er fint dækkende, og kunne egentligt beskrives sådan her: Sæt stikkene i efter farverne, og indstil lyden via kontrolknapperne på ledningen. Voila! Det er ren plug and play og det virker fint.

Lyden
Nu til det det hele drejer sig om, nemlig lyden.
Hvis du er en anelse klogere end mig, så husker du at sætte dit lydkort op til ”5.1 kanals lyd” og ikke lade det stå på ”headset” i lydkort kontrolpanelet inden du starter med at teste. Det kom jeg først i tanke om da jeg havde hørt musik i 1 minut og undrede mig over at det lød som et almindeligt 2 højtaler headset.

Jeg skal love for at der er forskel. Det lyder bestemt fint inden jeg gjorde fik surround sat til, men man kikker lidt vantro på headsettet efter man har sat surround til. Kan sådan en klump headset virkelig levere så overbevisende surround? Det er som om der kommer en helt ny dimension til lyden, og det kan vel bedst beskrives som om man sidder lige midt imellem alle musikanterne. Selve lyden er ren uden at være skærende, som man ellers kan opleve på andre headsets. Der er en behagelig bas, som nu godt kunne have været lidt kraftigere hvis man er musik freak. Dog skal det siges, at man hurtigt kan kompensere for det ved, at pille lidt i equalizeren i Winamp eller hvad man ellers bruger.

Jeg snuppede også lige nogle minutter fra lidt forskellige film, og resultatet er som jeg forventede. Det holder altså bare. Jeg er IKKE surround ekspert, men jeg kan sagtens høre, at lyden er suveræn og surround effekten er i orden. Godt arbejde, Razer.

Nu til det det hele drejer sig om, nemlig om headsettet kan bruges til at game. Ja – er det korte præcise svar. Det virker overbevisende, men som altid kræver det, at man sætter ens spil op til det. Jeg har testet det med Counter-Strike, og Counter-Strike Source. Selvom der ikke er meget Surround over Counter-Strike, er det stadigvæk en god test. Jeg har hidtil brugt Steel Sound 5H headsettet, som er skræddersyet til CS. Dog synes jeg at Barracuda giver en langt bedre og mere behagelig lyd uden at man mister noget. Barracuda gengiver lyden flot uden at skære i ørene efter lang tids brug. Man kan høre modstanderne så langt væk, at man ind i mellem bliver helt forvirret. Som alt nyt kræver det lidt tilvænning, men så er det altså også bare helt perfekt.

Counter-Strike Source har mulighed for 5.1 lyd, og det virker fint. Det er nemt at retningsbestemme hvor lydene kommer fra, og man skal ikke dreje sig for at ”pejle sig ind” på hvor de præcist kommer fra.

Mikrofonen virker efter hensigten, hvilket i praksis betyder, at den er uegnet til at indsynge det næste store top 10 hit, men perfekt til gaming. Den virker helt som den skal, og mere er der vist ikke behov for at sige om den.

Krav
Hvis ikke du køber hele pakken med både headset og Razers eget nye lydkort, skal du sikre dig at du har et 5.1 lydkort. Har du ikke det kan du alligevel bruge headsettet, men det betyder nul surround, og så er det over-kill at købe Barracuda.
Du skal også sikre dig at du har et ledigt USB stik, da barracuda skal have strøm.

Hvis du udelukkende spiller Minesweeper og Snake, så glem det. Du skal altså have nogen af de nyeste spil som understøtter surround lyd.



Konklusion
Der er masser af gode headsets på markedet, og Barracuda blander sig helt sikkert i toppen. Lyden er i orden, og så har det jo lækker surround sound. Lydkvaliteten er rigtig god og materialet virker robust på alle områder. Designet er som det er og tiltaler enkelte, mens andre sikkert vil finde det kedeligt. Det får dog et kraftigt pift når du sætter det til, og der kommer cool blåt lys fra logoerne på siden af hørebøfferne. Pasformen er god, og det strammer ikke. Der er luft omkring ørene, og man føler ikke at man er ”spærret inde”. Headsettet er tungt, men ikke for tungt. Det er dog så tungt, at det ikke falder af, hvis man rykker hurtigt med hovedet. Men det er heller ikke tungere end at man ikke får nakkeskader.

Hvis du er Razer fan skal du helt sikkert gå efter dette headset. Det giver lige det sidste med når du alligevel har alt det andet gear. Hvis du bare mangler et nyt headset, skal du bestemt også overveje Barracuda. Det er altså kram og med helt fremme. Hvis du er komplet ligeglad med surround, så køb et billigere. Jeg selv har hidtil været ret ligeglad med surround, men nu kan jeg godt se fordelene ved det når man gamer. Det giver altså en fordel når man kan høre hvor modstanderne kommer fra uden at man skal ”pejle” sig ind på det først ved at dreje sig i spillet. Det giver også et stort boost når man hører musik og ser en DVD på ens computer. Jeg har aldrig haft så meget glæde ved at genopdage gamle musiknumre som med dette headset.

Kort og godt så er Razer Barracuda HP-1 topklasse, og det er godt gået af Razer i første forsøg.

Positivt
Designet (det blå lys)
Lyden er waaauuww
Surround
Pasformen er god
Kvaliteten er god (headsettet virker robust)
Ledningen er kraftig
Plug and play når det er bedst

Negativt
Designet (kan virke lidt ordinært)
Mikrofonen (kan ikke justeres)

Data
  • 8 Discrete Drivers: 6 for Mid-High Frequency, 2 for Bass
  • Individual Channel Volume Control / 1 Master Volume Control
  • Detachable Microphone
  • 6 Channel Analog Inputs
  • Eight Amplifiers contained within its volume control units
  • Output power of 330mW
  • Razer HD-DAI™ (High Definition-Dedicated Audio Interface)
  • 99% Oxygen-Free Cable
Razer Barracuda HP-1 Gaming Headphones Specifications
  • Frequency Response: 1.50 Hz ~ 20 000Hz
  • Impedance: Front Speaker: 64ohm, Rear Speaker: 32ohm, Centre Speaker: 64ohm, Sub-Woofer: 8ohm
  • Total RMS Power Rating: 330mWatts
  • Cable Length: 2 meter
  • Connector plug: Razer HD-DAI™
Testmaskine
Pentium 4 - 2.8@3.3Ghz
1024Mb Ram
Sound Blaster Audigy 2 ZS


SLAPS
Design: 8
Gaming: 10
Geek Value: 9
Pris: 8
kvalitet: 10

Samlet får Razer Barracuda HP-1 9 ud af 10 SLAPS.


Headsettet kan købes på Gamingshop.dk

- Artikler forside
- Produktanmeldelser
- Tweaks
- Våben guides
- Mapanmeldelser
- Slap test dummies
- BLOG-SEKTION


 
Counter Strike - counterstrike
Counter Strike - counterstrike

Counter strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.


© slap.dk * optimeret til 1024 x 768 * optimeret til IEX 5.0
 
 
MOVIES

DR - Danish Esport Awards 2007
SLAP LIVE Tappehallen Cult Party (zip-36MB)
SLAP LIVE Ballerup Superaren (zip-13MB)
Battlefield Nordisk Mesterskab (zip-5MB)

INTERVIEWS