dg4300

 
 

Danmarks ældste og største turnerings og event arrangør indenfor esport/gaming

 
 
csHOME

csHVAD ER ESPORT?
csOM SLAP.dk

csREGLER
strikeSPONSORER

Counter StrikeKALENDER
Counter StrikeCS 1.6
Counter StrikeCS SOURCE
Counter StrikeCZ

slapSLAP LIVE / EVENTS
slapSLAP CUPS
CounterSERVERLISTEN

Counter StrikeNYHEDER
Counter StrikeNYHEDSBREV
slapARTIKLER
slapINTERVIEWS
slapBLOGS
CounterFORUM

slapDOWNLOADS
slapFOTOGALLERI

strikeLINKS
strikeTILMELDING
strikeKONTAKT
strike
strikeAVANCERET SØG
Zahid ButtLOGIN

sui
Zahid Buttby multibit
 

18-04-2024   
PRODUKTANMELDELSER / TESTS
Her er alle de produktanmeldelser og test lavet af S.L.A.P

ARTIKLER - PRODUKTANMELDELSER
- Dlink Gaming Router DGL4300


DGL4300
Læst 8286 gange

Test udført af Drone



D-Link har præsteret en ny router. Denne gang en lidt speciel router, da den er specielt designet til gamere.

Søndag aften mens jeg stod midt i brakmarken og trænede hund, ringede telefonen. Det var Sui der lige ville høre, om jeg var frisk på at hjælpe ham med en lille opgave. Tja tjoh måske, hvad drejer det sig om? (Sui er en mester i at sætte folk i arbejde, så man skal lige lade ham tale ud, inden man svarer ja :). Nå, Sui havde været på besøg hos D-Link, vist nok i forbindelse med planlægningen af SLKS#8. De havde netop fået nogle nye routere hjem, som de gerne ville have testet. Jeg slog til med det samme, lige en opgave efter mit hoved og hvis der var tale om den router jeg regnede med, så havde jeg selv overvejet at anskaffe sådan en. Så her var en oplagt mulighed for at afprøve, før man køber.

Et par dage senere mødes jeg med Sui, hvor jeg får udleveret routeren. Så er det bare med at komme i gang med testen. Men hov, det her er første gang jeg skal lave de slags test. Hvordan skal man egentlig gribe det an? Skal man bare springe ud i at bruge den og så beskrive hvilke oplevelser det har givet anledning til? Nej, det går nok ikke. Jeg må hellere forsøge at gribe det lidt mere struktureret an.

Jeg lader pakken ligge uåbnet på skrivebordet, mens jeg overvejer hvordan det skal gøres. Routeren er udviklet specielt til gaming, så dette må være grundtanken for testen, får gameren noget særligt ud af denne router? Ikke alle gamere er verdensmestre i pc’er og endnu færre i netværks udstyr, så det er også vigtigt, at det hele er nemt og gå til. Dette bør altså også være en del af testen. Routeren har i øvrigt nogle tekniske specifikationer, som adskiller den fra de fleste andre routere på markedet, så disse skal selvfølgelig også testes.

Efter disse overvejelser, mente jeg var klar til at begynde testen. Så lad os finde pakken frem igen, så vi kan få kigget på hvad det er for en fætter vi har fået fingrene i.

Ifølge pakken, udmærker routeren sig specielt ved følgende features:

  • Designet til gamerens netværk.

  • Næste generations hardware med 1 fast Ethernet wan port og 4 gigabit lan porte.

  • 10/100/1000 auto følende porte.

  • Integreret Statefull Packet Inspection (SPI) firewall og Network Address Translation (NAT) firewall.

  • Understøttelse af Virtual Private Network (VPN) passthrough.

  • 5 dBi antenne.

  • Beskyttelse af wireless trafik med Wi-Fi Protected Access (WPA) og 128 bit Wired Equivalent Privacy (WEP).

  • 802.11 g / b op til 54 Mbps (108 Mbps ved brug af særlige D-link wireless netkort).
Indeholdt i den flotte pakke finder vi routeren, strømforsyning, antenne, diverse fødder, et netværks kabel, en hurtig installerings guide (på dansk), og en cd med manual (engelsk).

DGL4300 ved første øjekast:




Opsætning
Jeg beslutter mig for, at prøve at få routeren og netværket op at køre uden at gøre brug af manualen. (Dette er meget imod hvad jeg plejer, men til gengæld nok en meget almindelig angrebs vinkel.)

Efter at have tilsluttet routeren til min adsl forbindelse og mine maskiner til routeren, kunne jeg hurtigt afgøre at det interne netværk (lan) virker fint. Derimod kniber det med hul igennem til Internettet. Så jeg bliver her nød til at kigge i ”godt i gang” vejledningen. Således inspireret starter jeg en browser og dirigerer den til adressen http:192.168.0.1. Her bliver jeg mødt af et velkomstbillede, hvor jeg har mulighed for at vælge ”Internet Connection Setup Wizard”. Det er jo præcis hvad jeg har brug for, så lad os køre guiden.

Det første man bliver bedt om, er at indtaste det kodeord man i fremtiden skal anvende for at få adgang til routerens indstillinger. I mine øjne en rigtig god løsning, da man herved sikrer at der ikke er noget standard password. Næste skridt er, at indstille hvilken tidszone man befinder sig i, dette er hurtigt klaret, bare vælg den hvor der står Copenhagen og klik på next. Nu kommer vi så til den egentlige opsætning af internet forbindelsen, her er der desværre ikke så meget hjælp at hente for de ukyndige. Der er mulighed for, at vælge forbindelsestype - Static Wan, DHCP wan, PPPoE, PPTP, L2TP -, samt de indstillinger, der er nødvendige for den aktuelle type. Brugeren er således nød til enten at prøve sig frem, eller finde papiret fra internetudbyderen, hvor disse oplysninger står. I mit tilfælde (TDC ADSL) skal jeg vælge DHCP, dette er efter min erfaring den absolut nemmeste at sætte op. Der er dog et enkelt problem forbundet med dette. Alt netværksudstyr har et ”unikt navn” en såkaldt MAC adresse. Ved DHCP får den enkelte MAC adresse tildelt en ip-adresse (og andre indstillinger) fra internetudbyderens DHCP server. Men disse oplysninger er typisk låst for en periode ad gangen, således at en ny MAC adresse ikke kan få tildelt adgang før den forriges leje periode (lease period) udløber. I andre tilfælde har internetudbyderen låst sig fast på en enkelt MAC adresse.

Routerens software har dog en løsning på begge disse problemer, da man kan få lov til at angive hvilken MAC adresse routeren skal have på internetsiden. Der er endda mulighed for at kopiere den MAC adresse, som din pc’s netværkskort er udstyret med (En typisk situation er, at man har haft en pc koblet direkte på Internettet.) Man har siden investeret i en router, så man kan få de øvrige maskiner i hjemmet koblet på Internettet. I dette tilfælde, vil det være MAC adressen fra denne pc, man er interesseret i at indtaste.) I mit tilfælde kunne jeg vente på, at leje perioden for min egen routers MAC adresse udløb, eller jeg kunne indtaste den MAC adresse som den har. Jeg valgte det sidste, og konstaterede desværre derved en bug i guiden. For at kunne ændre MAC adresse, skal man en tur rundt om nogle avancerede muligheder, for at sætte flueben udfor at man ønsker denne mulighed. Dette burde blive gjort automatisk, når man kører en guide.

Heldigvis tog det mig ikke lang tid at finde løsningen og herefter var jeg på nettet.

Efter således igen at have fået forbindelse med omverdenen, skynder jeg mig at teste at de væsentligste programmer rent faktisk virker. I prioriteret rækkefølge, CS (man er vel gamer) - OK, ventrillo - OK, MIrc - OK, HLSW - OK, Surf - OK og mail - OK. Hermed følte jeg mig overbevist om, at jeg rent faktisk var på nettet. Jeg hopper tilbage til CS, hvad er mit første indtryk? Lavere ping? Bedre feel? Anything? Well, ikke rigtigt nogen forbedringer, men det kører i hvert fald mindst ligeså godt som det plejer. Herfra tænker jeg, nok test for i dag nu skal der games. Oplevelsen med er positiv. Efter installationen mærker jeg ikke rigtigt noget til routeren, hvilket er ensbetydende med at den laver præcis hvad den skal. Som en sidebemærkning, skal det tilføjes at det er en fornøjelse at alle programmer bare virker uden yderligere konfiguration. Dette er ikke altid tilfældet, specielt ikke med routere i den billigere ende af skalaen.

Wireless
Næste dag sætter jeg mig til at game, men bliver fanget af lyset fra de blå dioder på routeren (noget der sikkert vil tiltale folk med hang til case moding etc.). Jeg må hellere teste lidt mere på den der router. Lad os få den bærbare trådløst på nettet.

Dette er der også en guide til, ganske ligetil. Indtast et navn på dit netværk, vælg krypterings type (sørg for at dit netkort understøtter det) indtast et password. Herefter generer routeren et password, som du kopierer. Kør Windows guiden til installation af trådløst netværk, vælg samme indstillinger og indtast til slut det kopierede password – Online! Jeg har et enkelt anklagepunkt imod routeren her. Eftersom den genererer et password som er forskelligt fra det du selv angiver, ville det være rart om man altid i routeren kunne aflæse det korrekte password, når man skal reinstallere eller installere på den næste maskine.

Til gengæld findes der en anden metode, som jeg syntes er ret sej. På en maskine hvor der både findes et trådløst netværkskort og et almindeligt netkort, kobler du først det almindelige netkort op imod routeren. Dernæst kører du Windows guide til oprettelse af trådløse netværk. Eksporter indstillingerne til f.eks. en usb key, som foreslået af guiden. Log nu ind i routeren og vælg ”Use Windows Connect” Det der herved sker, er at routeren læser pc’ens indstillinger for trådløse netværk, og konfigurerer sig selv så det matcher, det spiller.

Den videre test af det trådløse netværk, begrænsede sig til om jeg kunne finde et sted hvor jeg ikke kunne opnå forbindelse, eller ikke fik maksimal båndbredde. På trods af jeg bor i et hus udelukkende med massive murstens vægge, er dette ikke lykkedes inden døre. Bevæger jeg mig rundt i yderpunkterne af min have, så opnår jeg stadig forbindelse, og for det meste med max hastighed. (54Mbps, jeg har ikke et D-Link super-G netværkskort at teste med, så 108 Mbps vælger jeg at tro på, som opnåeligt)



VPN
Som nogen måske har bemærket, har jeg indtil nu undladt at komme ind på den helt unikke teknologi i routeren, som heder Gamefuel. Dette er helt med vilje, da det tog mig lidt tid at finde ud af hvordan man tester dette. I kommer derfor til at vente lidt endnu, indtil jeg har gennemgået de andre features. Man behøver jo ikke spille trumfen ud med det samme. Af de features der var listet direkte på æsken, mangler vi at teste gigabit hastigheder på lan, og vpn passthrough. Da jeg gennem mit arbejde har mulighed for at koble om, med netop vpn, er denne test hurtigt udført. Ingen problemer, det kører som det plejer.

Gigabit
Til testen af gigabit, vælger jeg at lade mig inspirere af hvordan andre har testet gigabit routere og netkort. Typisk tager man tid på overflytning af en stor mængde filer i varierende størrelse samt på en stor fil. Hmm hvad kan vi teste på, nå ja selvfølgelig, det er vist på tide at få lavet backup af min steam installation. Jeg zippper hele biblioteket og ender med en zip-fil på ca. 4 gb. Min tanke er, at det nok tager en krig at flytte den fra den ene maskine til den anden – snydt! Der er tale om en lynkrig, der tager et par minutter.

Efterfølgende prøver jeg at flytte hele steam biblioteket i en ikke zippet udgave. Det tager lidt længere tid, men går stadig stærkt. Faktisk så stærkt, at det er væsentligt hurtigere end først at lave en 4 gb zip fil, derefter kopiere den, og til sidst pakke den ud. Mine test underbygger hvad, andre har fundet med gigabit netværk, fordelen er størst med store filer (hvis man ikke skal lave dem først) og lidt mindre med flere små filer. I praksis havde jeg en gennemsnitshastighed på 200mbit med små filer, og 350mbit med en stor fil. Dette er nogenlunde hvad andre tests afslører. Forklaringen på at man ikke kommer højere op, ligger i at det nu er resten af maskinen, og specielt harddisken der ikke rigtigt kan følge med.

Firewall
Hvordan tester man firewallen? Skal jeg finde en hacker og bede ham forsøge at bryde ind? Nej vel. Hop ind på en hjemmeside, hvor der sælges firewalls, typisk har du der en mulighed for at få scannet sikkerheden på din opsætning. Jeg prøvede et par stykker, og ingen af dem fandt umiddelbart nogle huller.

Gamefuel
Nå lad os komme til sagen, test af Gamefuel teknologien. Lad mig først forsøge at forklare hvad det går ud på. Man kan sætte routeren op til, at prioritere en slags trafik højere end resten. Det vil sige hvis routeren på et givent tidspunkt, har flere pakker den skal håndtere, vælger den at ekspedere den højst prioriterede først, og så videre. Min første tanke, har vi fundet løsningen på det klassiske problem, med lillebroren der sider og surfer og dermed ødelægger hele aftenen for storebror, som er midt i en CW? Jeg starter CS op på den ene maskine og går i gang med at surfe fra den bærbare. Øv, det er muligt at det ikke er ligeså slemt som normalt, men til FPS gaming er det ikke godt nok. Nå ja ok, når man surfer beder man jo server om at sende nogle data til ens maskine. Dem kan routeren selvfølgelig ikke stoppe/nedprioritere, før de når frem til routeren. Hvad kan den så? Hmm. Lad os prøve den anden vej, vist alligevel på tide at få lagt nogle nye billeder på hjemmesiden. Kan man mon game på en tilfredsstillende måde imens ftp uploaden kører. Det var i hvert fald bedre end ved download, min ping steg med 35 til 65, det er ikke just optimale betingelser til CS, men er det bare FFA, kan man leve med det mens det varer. Gamefuel teknologien, kan sættes på automatik eller til brugerspecificeret. Ved automatik, forsøger routeren at gætte hvilken trafik den skal prioritere højest. Ved manuel, angiver man hvilken kombination af porte, lan ip-adresser, og internet ip-adresser der skal prioriteres. Lad mig sige det kort, teknologien virker, men det er nede i de små marginaler. Jeg har siden læst et par andre anmeldelser af teknologien, hvor det tyder på at den fungerer bedre end hvad jeg har oplevet. Så det kan være jeg har gjort noget galt, men i så fald er det ikke noget jeg har fundet frem til endnu…

Sammenligning
Dette er en sidste test jeg har tænkt mig at gennemføre. Har man bedre ping med denne router, end med nogle af den andre jeg har adgang til?
I mit tilfælde 2 andre D-link routere, nemlig DI-614+ og DI-624+.



I forbindelse med ovenstående skema, skal det bemærkes at cs.oldboys.dk:27015 og andre servere på samme maskine, var helt tomme under testen. Mens der var 12 spillere på Boomtown serveren. Af indlysende årsager, ved jeg ikke ret meget om i hvilket omfang Boomtown serveren var presset på ressourcerne. Konklusionen må under alle omstændigheder være, at routeren giver en lille ping forbedring i forhold til tidligere D-link modeller. Der er også her noget der tyder på, at man vinder et par ms ved at aktivere Gamefuel.

Herunder ses 3 generationer af D-LINK routere


Konklusion
Jeg mener der er et par spørgsmål man skal tage stilling til.

Er routeren nem at håndtere?
Ja, i sammenligning med alle de øvrige ca. 20 modeller jeg igennem min tid har stiftet bekendtskab med, kommer denne ind på en klar førsteplads. Lad mig specielt fremhæve, at webinterfacet ikke en eneste gang har virket sløvt eller ligefrem har låst. Noget der er mere reglen end undtagelsen med mange andre routere. Bortset fra den bug jeg fandt, er de tilgængelige guides en god støtte for den knap så erfarne, og mon ikke den bug bliver rettet i forbindelse med en firmware update.

Er der ekstra værdi i denne router som retfærdiggør den lidt højere pris, end hvad en gennemsnits router koster?
Ja, det mener jeg bestemt, men det vil selvfølgelig altid værre en personlig afvejelse. Find priserne på en rimelig 1000 mbit 4 ports switch og en rimelig 100 mbit 4 ports switch, træk forskellen mellem disse to priser fra. Så er du allerede en del tættere på konkurrenterne.

Træk også prisen på en kraftigere antenne fra, og du er ved at være i land. Tilføj så værdien af alle de features jeg ikke har beskrevet dybere, muligheden for opsætning af egne Schedules, mulighed for at få logs fra routeren tilsendt via mail, i for dig passende intervaller - i forhold til andre routere ekstremt mange nat entries, forudindstillede settings til hosting af gængse servere, herunder gameservere. Smid så et ganske nydeligt udseende, og automatisk check af om der er firmware opgraderinger til rådighed oveni, resultatet er så i mine øjne, et rigtigt godt tilbud.

Er der noget ved denne router, der gør den specielt velegnet til gamere?
Ja, det mener jeg. Bare det at de fleste spil afvikles uden problemer med standard indstillinger, er et godt argument. Får man Gamefuel til at virke endnu bedre, er der ingen tvivl.

Nu har du så prøvet den, ville du selv købe den?
Med det udvalg der findes på markedet i dag, er det helt klart en router jeg vil overveje. Alternativ? Jeg kan ikke lige komme i tanke om et.

Lidt malurt i bægret til sidst. Fix den bug i softwaren. Overvej en mulighed for en egentlig styring af båndbredde. Det sidste ved jeg at der mange der ville synes var salgsargument nok.

Udstyr brugt i forbindelse med testen:

D-Link DGL-4300
D-Link DI-614+
D-Link DI-624+

TDC ADSL Pro 512/2048


Drone PC™ 1:
ASUS AN-8-SLI deluxe
AMD 3500+
2 * ASUS EN6600 GT
2 * 512 mb Kingston HyperX PC3500

Drone PC™ 2:
MSI 865PE
Intel 2,8 GHZ
1 * ASUS Geforce 5800
2 * 512 mb Kingston HyperX PC3200

Fujitsu-Siemens Amillo – M 1425




- Artikler forside
- Produktanmeldelser
- Tweaks
- Våben guides
- Mapanmeldelser
- Slap test dummies
- BLOG-SEKTION


 
Counter Strike - counterstrike
Counter Strike - counterstrike

Counter strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.


© slap.dk * optimeret til 1024 x 768 * optimeret til IEX 5.0
 
 
MOVIES

DR - Danish Esport Awards 2007
SLAP LIVE Tappehallen Cult Party (zip-36MB)
SLAP LIVE Ballerup Superaren (zip-13MB)
Battlefield Nordisk Mesterskab (zip-5MB)

INTERVIEWS